DanSponsor

DanSponsor

Om bloggen

Støtter du et fadderbarn i den tredje verden? Eller tænker du på at få et sponsorbarn? Mit mål med bloggen er, at dele mine oplevelser og viden med kommende, nye samt erfarne faddere og sponsorer. Her uddeles tanker, erfaringer og gode råd, omkring det at have et sponsorbarn samt mine egne erfaringer med de forskellige hjælpeorganisationer m.v. Måske får du lyst til at hjælpe et barn eller en familie til en bedre fremtid.

Breve nået frem

PenpalsPosted by Birgitte Hedahl Køster Wed, November 23, 2016 09:43:12
Penpal brevene er stået lidt stille, da Nikolais klasse er flyttet til en større skole og dermed har fået nye lærere. Men heldigvis var den nye engelsklærer også indstillet på at bruge lidt engelsktimer på at skrive breve til Uganda.


Billedet bliver vist som Ugens foto på skolen og det er vi glæde for.

  • Comments(0)//blog.dansponsor.dk/#post236

Breve fra Uganda

PenpalsPosted by Birgitte Hedahl Køster Tue, March 24, 2015 16:15:14
For et par uger siden kom der breve fra P4 i Uganda. Brevene har været 1½ måned undervejs.

Selvom alle brevene er skrevet af børn i Primary 4 (forkortet til 'P4' og svarer til dansk 4. klasse), så viser brevene en meget stor spredning i sprog og skrift. I en ugandisk 4. klasse kan børnene være alt fra 7 år til 16 år afhængig af, hvornår børnene er startet i skolen og hvor mange klassetrin, de er gået om.

I Uganda skal man bestå eksamen hvert år for at få lov til at fortsætte i en højere klasse.

Børnene har 3. terminer om året, som alle afsluttet med en prøve.

1. termin starter omkring 1. februar og varer til midt april

2. termin starter omkring maj og varer til midt juli

3. termin starter i august og slutter sidst i november.

Terminsprøverne i 3. termin skal bestås af eleverne før de kan starte en klasse højere. Hvis børnene ikke består eksamen, så skal de gå året om.

En del af børnene skriver i brevene 'Tak for de ting, som du sendte'. Det referer nok til, at jeg har sendt en stor kasse med tøj, sko og legetøj sammen med brevene fra Nikolais klasse.

Et barn i Uganda er ikke vant til at formulere sig frit, hverken på skrift eller i tale. Derfor betyder brevene rigtig meget for deres udvikling og indlæring og jeg er meget glad for børnene i Nikolais klasse samt skolens lærer vil deltage i dette pennevenne-projekt.

Da jeg afleverede brevene til den danske skoleklasse, så fik jeg også lige lov til at vise en lille film på 15 min. om, hvordan familierne lever i bushen i Uganda.


  • Comments(0)//blog.dansponsor.dk/#post215

Pakke med breve nået til Uganda

PenpalsPosted by Birgitte Hedahl Køster Fri, January 23, 2015 19:47:00
Pakken, der blev afsendt før jul, er endelig nået frem.
Børnene fra P3 blev indkaldt i ferien for at se de flotte breve.



Brevene blev studeret grundigt og både skolens elever og deres forældre er rigtig glæde for brevene fra deres pennevenner i Danmark.

  • Comments(0)//blog.dansponsor.dk/#post207

Første penpal breve til Uganda

PenpalsPosted by Birgitte Hedahl Køster Tue, December 30, 2014 12:08:02
Med i pakken til Uganda kom også de første penpal breve fra 3. klasse, som Gordon besøgte lige før sommerferien.
Børnene har virkelig gjort meget ud af brevene.

Desværre fik jeg ikke sendt så mange fotos med, som jeg havde håbet på. Jeg kunne ikke få printeren til at gøre, som jeg bad den om. Men det lykkedes dog at få printet et klassefoto samt et par fotos fra en skoleudflugt til skaterbanen.
Jeg tror, at eleverne på begge skoler (både i Uganda og i Danmark) synes, at det er sjovt at skrive til hinanden og lære lidt om børn i et land, der er så anderledes end deres eget hjemland.

  • Comments(0)//blog.dansponsor.dk/#post206